
Pernille Fedejko
Nuværende job er som familiekonsulent/ terapeut i Frederikssund kommune. Jeg har primært arbejdet med familiebehandling på krisecentre.
Viden om børn og unge med diagnoser, angst, selvskade. Viden om børn og unge af alkohol og misbrugs-ramte familier. Viden om børn og unge udsat for seksuelle overgreb.
- 1998: Af grunduddannelse pædagog. Uddannet fra Jysk pædagog- seminarium
- 2003: Uddannet praktikvejleder ved Hellerup Seminarium
- 2005: Autoriseret familieterapeut fra Kempler instituttet
- 2007: Uddannet Narrativ Supervisor og vejleder fra den sociale højskole, med fokus på kollegial supervision
- 2010: Uddannet i brug af Signs Of Safety v. Solution. En ressourceorienteret tilgang til arbejdet med udsatte familier
- 2015: Pædagogisk diplomuddannet v. Metropol, København. Med særligt fokus på socialt udsatte børn og unge. Undervisning i risikobegrebet, resiliens, aktuel lovgivning, samt tværfagligt samarbejde, m.v
- 2016: Uddannet i Feedback Informed Treatment ved Scott D. Miller. Et evidensbaseret dialog og evalueringsredskab
JEG TILBYDER
FAMILIETERAPI
Kendetegnet for familieterapi er, at vi holder fokus på jeres indbyrdes relation. Det er sammen med familien,vi håndterer jeres problemstillinger. Det kan være i forbindelse med et højt konfliktniveau i familien. Både hos forældrene, mellem søskende eller mellem barn/ung og forældre.
Tankegangen bag familieterapi er det, man kalder systemisk terapi. Det vil sige, at man forstår og behandler problemstillingerne systemisk. Problemet tilhøre ikke den enkelte, men opstår og vedligeholdes i vores samspil med vores nærmeste. Som regel vores familie.
Tanken bag familieterapi er, at konflikter påvirker alle i familien, som ringe i vandet. Det er forældrenes ansvar, at tage hånd om konflikterne og bryde mønstret.
- Lær at lytte til hinanden
- Lær at forstå hensigten med en bestemt adfærd
- Lær at anerkende hinanden
- Lær at erkende de vilkår som din familie har, hvad enten I er i en traditionel kernefamilie, en sammenbragt familie, eller en familie midt i en skilsmisse
Det kan være familieterapi i forbindelse med sorg over tabet af et nærtstående familiemedlem, som i sammen som familie har behov for, at få talt igennem. Det kan være familieterapi hvor i sammen som familie skal lære, at håndtere det, at et barn, ung eller en forældre har fået en diagnose. Hvilket bringer mange familier ud i krise. Det kan være familieterapi i forbindelse med overvejelser om skilsmisse. Eller hvis beslutningen om skilsmisse er taget, hvordan i så bedst muligt kommer videre.
Systemisk og Narrativ terapi
Den systemiske og narrative tilgang betyder, at de problemer vi kan være i, skal ses og behandles i det system vi indgår i. Altså vores nære familie. Problemet tilhøre ikke den enkelte.Derfor er det ikke muligt, at "reparere" det enkelte menneske uden, at man har kendskab til hvilke sammenhænge den enkelte befinder sig i.
Den narrative teori handler om, at vi organisere vores liv og identitet i fortællinger. Vi skabes af de fortællinger vi selv og andre fortæller om os. Af og til kan disse fortællinger være uhensigtsmæssige. Den narrative terapi udfordre denne fortælling. I narrativ terapi arbejder vi på den alternative fortælling om dig og din familie:
- Hvad er I også?
- Hvordan kan man også opleve jer?
Dette for at hjælpe jer på vej til en ny start for dig og din familie.
Ud over denne metode, skriver jeg meget ofte på tavle. Da jeg har gode erfaringer med, at det skaber et godt overblik for alle. Jeg arbejder med en simpel metode der hedder Signs of safety. Metoden retter fokus mod de forhold, der er i familien. Der stilles spørgsmål om:
- "Hvad der virker godt"
- "Hvad der bekymrer"
- "Hvad vi ønsker der skal ske"
Denne metode, også kaldet "De tre huse" er meget børne og familie-venlig.
KONFLIKTHÅNDTERING/MEDIATION I FORBINDELSE MED SKILSMISSE
Er kommunikationen blevet for vanskelig. Ender det i konflikt når i forsøger at tale sammen. Vil i gerne videre på en fornuftig og hensigtsmæssig måde, særligt for jeres børns skyld. Konflikthåndtering er nogle konkrete retningslinjer og redskaber i kan bruge i forbindelse med jeres skilsmisse.
Konflikthåndtering hos mig er et neutralt sted, hvor i sammen kan gøre en indsats for, at blive enige om nogle spilleregler, der er acceptable for alle parter. Vigtigst for konflikthåndtering og mediation er, at det er frivilligt for alle de tilstedeværende parter at deltage.
INDIVIDUEL TERAPI TIL ALLE. BÅDE BØRN, UNGE OG VOKSNE
Med udgangspunkt i din situation, finder vi sammen en mulighed for en positiv forandring i dit liv.
- Det kan være hjælp til stresshåndtering i forbindelse med eksamen
- Stress oplevet mellem det, at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen
- Det kan være angstproblematikker
- Lavt selvværd
- Misbrug
- Selvskade
- Tab og sorg
§54 FORLØB
Er dit barn anbragt har du ret til en støtteperson, efter eget valg, ifølge serviceloven. Dette tilbud gælder uanset om det er en frivillig anbringelse, eller en tvangsanbringelse. Dette er et tilbud som er gratis for dig/jer, der har fået jeres barn/ung anbragt.
Vælger du mig som støtteperson, kan jeg støtte dig i samtaler og samarbejde med sagsbehandler og den institution dit barn er anbragt på. Støtte dig i, at gennemgå sagsakter, reporter, undersøgelser o.l. Støtte og tale med dig om følelser og tanker vedr. anbringelsen af dit barn.
HVORDAN FÅR JEG EN §54-PERSON
En §54-person er en støtte-person til forældrene i forbindelse med at man har fået sit barn anbragt uden for hjemmet. Det er din hjemme-kommune der skal bevilge dette. Samt dække omkostningerne ved dette. Det er derfor via din sagsbehandler i din hjemme-kommune at dette arrangeres.
Tænker du at jeg vil være et kvalificeret bud som din støtte-person, da kontakt mig. Så kan vi i fællesskab kontakte din sagsbehandler.
TIL DEN PROFESSIONELLE/SAGSBEHANDLER
Du kan bestille mig som støtte-kontakt-person til barnet, den unge eller forældre. Det kan være som mentor eller som §54-person.
Jeg har flere års erfaring i, at arbejde med:
- Voksenudredningsmetoden/ VUM
- Signs of safety/SOS
- Integrated Childrens system/ICS
- Feedback informed treatment/ FIT
Jeg har erfaring i:
- at omsætte teori til praksis
- at arbejde efter den handleplan der udarbejdes af socialrådgiveren
- at levere en fyldestgørende og beskrivende statusrapport
TIL SKOLE/SFO/KLUB
Selvværdsworkshop
Lyder det som noget for dit barns klasse?
- Hvad er et godt selvværd?
- Hvordan kan vi hjælpe hinanden med, at være søde og opmærksomme
- Hvordan reagere du, når du får en kompliment
- Hvordan bliver vi i stand til, at udtrykke vores følelser, på en hensigtsmæssig måde
- Hvordan lærer vi, at tackle vores udfordringer
MENTOR FOR BØRN OG UNGE
En mentorordning er et tilbud om personlig sparring for den enkelte. Målet med mentorordningen er at få mere selvtillid. Og højere selvværd i din hverdag. Formålet er at motivere og inspirere til positive forandringer. Støtte til at opretholde skolegang og eller læreplads. Støtte dig i at skabe holdbare og synlige resultater for dig og dine omgivelser.
Måske lider du af angst. Måske du i en periode har bevæget dig i kriminelle miljøer, og har det som man kalder risikobetinget adfærd. Vigtigst for et forløb hos mig er, at du selv er indstillet på at forandre dit liv. Samt at det er et valg du har truffet.
FORÆLDRERÅDGIVNING
Som forældre kan man af og til stå i situationer hvor man kan føle sig utilstrækkelig og magtesløs.
Få hjælp til hvordan du kan forebygge og afhjælpe dit barns problemer. Det kan være i forbindelse med mobning, svigt, skilsmisse, sorg, angst eller lignende. Det kan også være i forbindelse med uenighed i børneopdragelsen. Vi ved at skæld ud og straf meget sjældent virker, og kan have den direkte modsatte effekt, så hvad kan vi gøre i stedet for.
Jeg arbejder ud fra den forudsætning, at børn og unge opfører sig i overenstemmelse med hvordan deres omgivelser fungerer. Derfor er forudsætningen for rådgivningen at I har lyst til at blive inspireret til at handle anderledes, og at være nysgerrige på jeres barns adfærd.
SUPERVISION
Jeg tilbyder supervision til personalegrupper.
Jeg er uddannet supervisor fra Den sociale højskole i København.
Min tilgang til supervision er anerkendende, men kan til tider også være mere direkte og konfronterende hvis det er nødvendigt. Metoden vil afhænge af personalegruppen og indholdet.
Formålet med supervision er:
- Faglig udvikling
- Udvikling af handlefærdigheder
- Mulighed for at komme videre i fastlåste situationer
- Fælles sparring med mig og dine kollegaer
- Udveksling af tanker og ideer til fælles bedste
PRISER
Individuelle udviklingssamtaler: 1 time 650kr.
Studerende, arbejdsledige og pensionister
Individuelle udviklingssamtaler
1 time 500 kr.
Parudviklingssamtaler:
1½ time: 900 kr.
Studerende, arbejdsledige og pensionister
Parudviklingssamtaler
1 ½ time: 750 kr.
KONTAKT MIG
Du er velkommen til at ringe på tlf.nr. 26 39 08 94. Men der kan være tidspunkter, hvor jeg ikke kan svare telefonen.
Fedejko familieterapi
Nørregade 41, 4. sal, 1165 København K, Danmark
